I en rundkørsel i Kildare (Irland) kan du se denne statue af helten Cúchulainn, “Fionn Mac Cumhail and his Hounds” lavet af Lynn Kirkham.
Historien om den Irske Ulvehund
Legender
I en rundkørsel i Kildare (Irland) kan du se denne statue af helten Cúchulainn, “Fionn Mac Cumhail and his Hounds” lavet af Lynn Kirkham. Mange irske myter og legender omtaler disse store keltiske hunde. En af de mest kendte er om den keltiske helt Cúchulainn (Hound of Ulster) eller (Hound of Culann) som dræbte hunden til en irsk smed i selvforsvar. Da smeden spurgte hvem der nu ville vogte hans husstand, tilbød den unge Setanta at tage hundens plads i et år, mens han trænede en hvalp for at erstatte den døde hund. For denne gerning fik Setanta kaldenavnet ‘Hound of Culann’ eller Cú Chulainn, og blev en af de største krigslegender i Irland.
Den mest kendte legende om en irsk ulvehund er historien om hunden Gelert. Han blev givet som gave til Llewellyn, prinsen af Wales, af kong John af England omkring år 1210. Prins Llewellyn drog på jagt, og lod Gelert være hjemme for at passe på familiens lille baby. Da prinsen kom tilbage, så han Gelert med blod om munden. I den tro at hunden havde dræbt barnet, greb han sværdet og dræbte Gelert. Derefter så han en død ulv lige ved, og hørte babyen småpludre. Gelert havde altså dræbt ulven og reddet babyens liv. Fuld af anger befalede prins Llewellyn, at der skulle rejses en statue af Gelert, og hundens navn er blevet husket op igennem århundrederne.
The flower of all his race
So true, so brave
– a lamb at home, A lion in the chase.
‘Twas only at Llewellyn’s board the faithful Gelert fed;
He watched, he served, he cheered his lord
And sentinelled his bed.
In sooth he was a peerless hound,
The gift of Royal John.
W. R. Spencer
